Ancher arbejdede længe med kompositionen til det store Juledag 1900, og både persongalleriet og billedets indhold ændrede sig undervejs. I denne skitse er kvinderne fra den endelige version ledsaget af Annas brødre Degn og John Brøndum.
Der kunne være tale om en helt tidlig version af kompositionen, for Ancher fik ideen til maleriet, da han så et foto fra juledag 1900, hvor ikke bare de to herrer er med men også Michael selv.
Denne skitse er derfor led i den forenkling, som kompositionen gennemgik: Michael Ancher har snævret persongalleriet ind til kun at være medlemmer af familien Brøndum.
I denne version er der også mere julehygge end i senere udkast, for der er en bakke med porcelæn på bordet, og familien virker optaget af en samtale. Og så har datteren Helga en julerød kjole på, som senere bliver ændret til en mere diskret gul.
You are all set!
Your first Culture Weekly will arrive this week.