Christian Krohgs selvportræt er en lille humoristisk perle i Anchers hus. Portrættet viser følgerne af en af mange kunstnersammenkomster, hvor champagnen indimellem flød, og hvor man ikke tænkte så meget på morgendagens komme. Kunstneren er nærmest grøn i hovedet og tager sig smerteligt til sine høje tindinger, mens han vender det hvide ud af øjnene. Beskueren vil muligvis komme til at tænke på en anden norsk maler, Edvard Munch (1863-1944) og hans berømte maleri fra 1893, Skriget. Krohg foregriber næsten Munchs ekspressive streg, og lighederne mellem de to værker er bemærkelsesværdige. De to kunstnere havde delt værksted i Oslo tilbage i 1882, hvor Krohg vejledte Munch